CHAKRA·VISDOM henvender sig til jer, som kender til Nordlys Massage® Grundformen, og har lyst til fordybelse i de energetiske og psykiske dimensioner af massagen.
De fleste metoder kan tilbydes både som en del af Nordlys Massage® og som terapeutisk berøring, der udføres oven på tøjet. Vi fokuserer primært på massage som metode, da direkte hudkontakt giver de bedste forudsætninger for at udvikle en nuanceret sansning af kropsenergien og de mere subtile psykologiske processer.
Under sessionerne kombinerer vi kropsenergisk arbejde med forskellige former for terapeutisk coachingsamtale, så de kropslige og psykiske bevidsthedsprocesser følges ad.
Det overordnede chakrasystem er i fokus, men det omgives af energistrukturer både i kroppen og sindet, som påvirker vores sindstilstand og fysiske velbefindende.
CHAKRAERNE er bevidsthedscentre langs kroppens centerlinje og er kendt fra indiske, tibetanske og andre østlige traditioner. Vi har udviklet en forståelsesramme omkring chakrasystemet, der gør det muligt at integrere chakraerne i en vestlig tankegang og psykologi.
Indiske traditioner taler ofte om syv eller flere chakraer. I de tibetanske traditioner, som vi er blevet bekendt med, nævner man ofte fem chakraer, men antallet afhænger af den konkrete sammenhæng.
Udviklingen af chakraerne kan sammenlignes med den evolution, vi gennemgår fra livets begyndelse og frem til fuld realisering og oplysning, både som enkeltindivider og i livets store sammenhæng.
Den individuelle udvikling af chakraerne svarer til, at man udnytter sit eget udviklingspotentiale. Det handler på den ene side om at afvikle hindringer og blokeringer og samtidig realisere de potentialer, man naturligt rummer kropsligt, psykisk og spirituelt.
I den terapeutiske praksis nuancerer vi det primære chakrasystem med et kortlagt net af sekundære chakraer og energipunkter. Vi anvender Polaritetsterapi, Psykiske Meridianer og en række andre specialiserede berøringsterapeutiske metoder. Samtidig arbejder vi med terapeutisk filosofi og bevidsthedsudvikling på en måde, der udvikler robusthed og støtter ansvarlighed og evnen til at navigere i livet med vågen indsigt og bevidsthed.
CHAKRA·VISDOM - Essentiel Massage og Berøringsterapi støtter og baner vejen for sund udvikling samtidig med, at det hjælper os med at opdage og helbrede fysiske og psykiske skader og udfordringer, der har sat sig i kroppen og sindet.
På NORDLYS har vi arbejdet med chakrasystemerne siden slutningen af 70'erne, og chakraforståelsen er en integreret del af Nordlys Massage® samt vores coaching- og Beyond-udviklingsarbejde på alle planer. Du har sandsynligvis allerede stiftet bekendtskab med chakraerne i mange af de meditationer, vi anvender.
I kursusrækken 2023-24 dykker vi et niveau dybere ind i bevidsthedsprocesserne og psykologien bag chakrasystemet. Vi udvikler konkrete og praktiske terapeutiske metoder, hvor forskellige chakraer og forskellige centrale temaer bringes i fokus. Jeg lægger vægt på, at du direkte skal kunne anvende alle metoder og indsigter i din Massage- og Berøringsterapeutiske praksis og samtidig finde inspiration til selvudvikling og indsigt i kroppens og sindets mysterier.