Specialer i MasterCoach Uddannelsen

I uddannelsen er integreret ti specialer og temaer, som udvikles over de fem moduler. Alle specialer foldes ud og omsættes i praktiske coachingsessioner, og evalueres i lyset af de konkrete deltageres oplevelser. Specialerne trænes på kurserne og i øvegrupper mellem modulerne.

I uddannelsen er integreret ti specialer og temaer, som udvikles over de fem moduler. Alle specialer foldes ud og omsættes i praktiske coachingsessioner, og evalueres i lyset af de konkrete deltageres oplevelser. Specialerne trænes på kurserne og i øvegrupper mellem modulerne.



Du får løbende respons og supervision så du opbygger en solid erfaringsbank, baseret på dine egne direkte oplevelser både som coach og klient. På de sidste moduler lægger vi vægten mere over på professionel praksis, hvor specialernes teknikker og principper kombineres og anvendes mere intuitivt.

Modul 1

Visionscoaching
En rejse begynder med det første skridt, men hvor vil du hen? Vi fokuserer på det store perspektiv. Hvordan sætter du barren så højt, at livet giver mening - og samtidig ikke højere end at du lykkes med det, du kaster dig ud i? At have seriøse, stærke visioner og at kunne se din situation og dine mål, er udgangspunktet for et succesfuldt coachingforløb.



Værdicoaching
Hvad er dine værdier? Hvad betyder virkelig noget for dig? Ofte har vi arvet vores værdier fra forældre eller andre betydningsfulde personer i livet. Andre værdier tager afsæt i det, vi ikke kan lide. Men hvad er dine egentlige værdier, og hvordan får du udviklet et indre værdisystem, som giver dig en ægte drivkraft og motivation? 
Det er det, vi sætter fokus på i denne coaching.



Modul 2 

Work-Life Balance
Hvordan bruger du din tid? Og hvor tilfreds er du, med det du får ud af den tid, du bruger? Dette er hovedspørgsmål i den klassiske coaching, hvor du lærer at analysere balancen i forholdet mellem arbejde og fritid, og alle andre ting, som fylder tiden ud. Er der noget der skal prioriteres anderledes, for at du får mere livskvalitet og mindre stress? Du får analyseværktøjer og effektive metoder til at facilitere de ændringer, der evt. skal til. 
Denne coaching er også et vigtigt element i stresshåndtering.

Enneagram Intro
Vi introducerer Enneagrammets ni personlighedstyper og ser på de forskellige udfordringer og spørgsmål, der er karakteristiske for hver Enneatype. Enneagrammets kortlægning af menneskets psyke, gør det muligt at forstå sig selv bedre, men også at sætte sig ind i andre menneskers tankegang, selvom andre mennesker kan være meget forskellige fra en selv.
På kurset EnneagramCoaching lærer du, hvordan man kan bruge viden om Enneatyperne direkte i coaching. 


Følelsesintelligens og emotionscoaching
FølelsesIntelligens er fundamentet for sund udvikling og livskvalitet, den største hindring er fikserede negative emotioner. Du lærer at aflæse emotionernes budskaber og finder ud af, hvordan emotioner forvandles til en positiv drivkraft, der bringer din essentielle styrke frem. 
Vi fokuserer på de primære følelser, som er vrede og begær, jalousi, stolthed og frygt, og derudover på de generelle principper for følelsesmæssig udvikling. 
Dette tema uddybes på BeyondCoaching Grupperne.

Modul 3 

Narrativ Coaching
Narrativ coaching er arbejdet med de begrænsende historier og overbevisninger, vi bærer med os, og som gør, at vi ikke ser frit på de muligheder, vi har. Alle vores historier, både de lykkelige og de svære, er en guldgrube af erfaringer og dermed måske den største ressource, vi har. 
Narrativ Coaching viser os vejen til læring og mening, med alt det vi har oplevet i livet.



Relationer og netværk
Vi udvikler os gennem vores relationer, og sunde relationer er måske det vigtigste i livet. Relationscoaching er arbejdet med at få relationerne til at blomstre, alt efter deres natur. 
Hvem er vores nære relationer (partner, børn, familien, venner og kollegaer)? Hvad har vi sammen? Deler vi det, vi kan - eller som der er mulighed for? Deler vi noget med de 'forkerte'? Hvordan løser vi konflikter? ...
I forlængelse af relationsarbejdet ser vi på det netværk vores relationer skaber. Private netværk, erhvervsnetværk, netværksudvikling osv. Om at række ud til nye relationer og måske neddrosle eller afslutte andre på en konstruktiv måde.

Modul 4 

BusinessCoaching
I BusinessCoaching benytter vi alle vores coachingspecialer i et erhvervsperspektiv, hvadenten vi arbejder som selvstændige coaches, eller fungerer i den offentlige eller private sektor.
Vi ser på proaktivitet, planlægning og prioritering og personlige mål, ambitioner og stræben. Et andet aspekt er samarbejdet med andre. Hvordan skaber vi gode og gensidigt berigende samarbejdsrelationer? Hvordan tager vi ansvar og høster samarbejdets synergetiske gevinst? Hvordan passer vi på os selv?

Stresscoaching, stressbehandling og stressmanagement
Stress er et af vor tids helt store problemer! - en folkesygdom kunne man sige.
Stress er først og fremmest overbelastning. Arbejdet med stress gør brug af en stor del af coachingspecialernes pallette, men ud fra et mere terapeutisk perspektiv. 
Vi arbejder med stressfaktorer, stressindikatorer, symptomer, stressniveauer og  tilrettelæggelse af et stressforløb - evt. i samarbejde med andre behandlere, læger osv.


Modul 5

MasterCoach Modul
Som uddannet og moden MasterCoach er du i stand til at arbejde med de fleste typer klienter, og give dem coaching i det de har behov for.
Vi analyserer og perspektiverer coachingprocessen, vi vurderer hvordan man griber coachingen an, og vi udvælger de specialer, der tjener klienten bedst. På den baggrund gennemfører vi den praktiske coachingsession.
Det handler om på een gang at være i ligeværdets øjenhøjde, og samtidig kunne se klienten og processen i et metaperspektiv. 
MasterCoach fra hjertet.